Tidligere projekter
Igennem de seneste år har vi afviklet flere projekter i Favrskov Kommune indenfor både børne-unge- og sundhedsområdet. Nogle af dem kan du læse om her.
Nærværende Musikmøder
Sammen med en række lokalcentre og en musikterapeut stod Sangkraft Favrskov i foråret 2025 for at bring musik og nærvær ud til flere af kommunens ældre.
Her besøgte musikterapeuten lokalcentrene og stod både for fælles musikoplevelser i spisestuen men tog også rundt til de ældre, som ikke havde mulighed for at deltage og sang og spillede I de enkelte beboeres lejligheder.

Sange i naturen
Sammen med naturvejledere fra Favrskov Kommune arrangerer Sangkraft Favrskov ture til udvalgte naturperler i kommunen. Her kombineres den gode naturoplevelse med baggrundsviden, gode historier og fællessang i den friske luft.
Sangen bliver dermed både kilde til den fælles oplevelse, men også et link til vores fælles kulturarv. Der kræves ingen forudsætninger udover passende tøj, så alle kan være med!
Sangglad mini
Sangglad Mini er for vuggestuer og dagplejer, der ønsker at give sangen en helt central plads i børnenes dagligdag.
Sangglad Mini er et udviklingsforløb for det samlede dagtilbud og et uddannelsesforløb for de professionelle voksne, som børnene har deres dagligdag sammen med.
Det helt overordnede mål med Sangglad Mini er, at sangen skal bidrage til en god start på livet. Det er der forskningsmæssigt belæg for at den kan, når sang og det at synge sammen er en del af børnenes og de voksnes fælles hverdag.