Neurokor
Sang er dokumenteret god hjernetræning, styrker både fysisk og psykisk velvære og giver energi gennem fællesskab og musik.
Netop derfor giver et neurokor virkelig god mening. I Sangkraft Favrskov har vi to af disse kor, som er for mennesker, der lever med følger efter en sygdom eller skade i hjernen eller centralnervesystemet. Det kan fx være fra en blodprop, hjerneblødning, ulykke, Parkinson, MS eller fra andre neurologiske sygdomme
I koret kombinerer vi glæden ved at synge med målrettet træning af funktioner, der kan være påvirkede. Gennem sang og bevægelse arbejder vi bl.a. med koordinering, balance, rytme, tale, stemmestyrke og åndedræt.
Samtidig er fællesskabet en helt central del af oplevelsen. Mange oplever, at det at synge sammen giver mod, motivation og et frirum, hvor man kan være sig selv uden forklaringer eller forventninger. .
Vores neurokor ledes af en korleder med særlig viden om hvordan sangen og undervisningen kan tilpasses den enkelte deltagers behov og dagsform. Målet er ikke perfektion, men livskvalitet og glæden ved at være en del af noget større.
I vores kalender kan du se mere info, om tidspunkter for vores aktuelle kor. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil høre mere!
