Selvom det er sommerferien, som står for døren, begynder vi hos Sangkraft Favrskov allerede at varme op til vinterens store musikalske tradition.

30. juni 2026

Sammen med Favrskov Bibliotekerne og Ulstruphallerne inviterer vi igen til SYNG! – Fællessang med juleklang – en stemningsfuld aften fyldt med sang, fællesskab og juletoner.

Pop‑op‑kor: Åbent kor for alle

Vil du være en del af et inkluderende sangfællesskab i ugerne op til arrangementet? Så er årets Pop‑op‑kor Favrskov noget for dig. Pop‑op‑koret er åbent for alle – både erfarne korsangere og dig, der bare elsker at synge derhjemme. Her handler det om sangglæde, fællesskab og gode oplevelser.

Pop-op-koret i 2024

En del af SYNG! – Fællessang med juleklang

Pop‑op‑koret er en central del af arrangementet i Ulstruphallerne, hvor vi kombinerer fællessang, fællesspisning og koncert. Koret synger for på 4–5 sange, som hele salen kan synge med på. I år gør vi ekstra meget ud af både musikken og det sociale: Vi vælger sange med plads til flere niveauer og mødes to gange inden arrangementet, så vi både lærer sangene og hinanden at kende.

👉 Tag gerne venner, familie, naboer og kollegaer med (fra 10 år og op). Jo flere vi er, jo stærkere bliver sangkraften.

Øvetider

Koret ledes af Niels Nørgaard, som sikrer, at alle kan være med – også dem, der ønsker lidt ekstra udfordring.

Gratis deltagelse men tilmelding nødvendig

Det er gratis at være med i Pop‑op‑koret, men du skal tilmelde dig. Det gør du her: Salg – POP‑OP‑KOR

OBS: Fællesspisning og koncert kræver billet via Favrskov Bibliotekerne.