Faellesskab
Foto: Ard Jongsma

Sammen med fire gymnasielever fra Favrskov Gymnasium og deres lærer, deltager Sangkraft Favrskov i kurset Sangfællesskaber for alle, som udbydes i sangkraftregi af Sangens Hus. Kurset kræver ingen forudsætninger, men henvender sig til alle interesserede, der har lyst til at lede fællessang i alle typer fællesskaber. Vi er spændte på, hvad vi kan bruge vores nye viden og redskaber til, og hvordan vi sammen kan finde på nye måder at mødes om sangen på.

Håbet er, at vi i fremtiden kan udbyde kurset for alle interesserede her i kommunen, så flere får metoder og redskaber i værktøjskassen til selv at stå for sangfællesskaber – om det er på arbejdspladsen, i foreningen, i forældregruppen eller hvor man end kunne have lyst til at mødes om sangen.

Hvis du allerede nu er nysgerrig og har fået lyst til at lære mere, kan du se videoer af forskellige metoder på www.sangfaellesskaber.dk’s side med ressourcer: Ressourcer – Sangfællesskaber (sangfaellesskaber.dk)

Læs mere om selve kurset her: Sangfællesskaber for alle – Sangenshus