Tag familien med og kom til familie-gospel den 2. november kl. 10:00 på Hadsten Bibliotek – og mærk den helt særlige energi ved at synge gospel sammen.

21. oktober 2025

Vi er i de bedste hænder, når Heidi Bisgaard Jondahl lærer os et par familievenlige gospelsange og vi smelter sammen til et kor for en formiddag.

Arrangementet henvender sig primært til børn, forældre og bedsteforældre, men alle er velkomne – uanset om man har sunget før eller ej.

Tegning af kor der synger i sne

Om korlederen

Heidi Bisgaard Jondahl er sanger, korleder og gospelinstruktør fra Aalborg. Hun har gennem de sidste mange år drevet firmaet gospelmusik.dk med kor, teambuilding og musik i hele landet og er derudover med i Aalborg Gospel Kvartet, vokalgruppen VOX 11 samt trioen Vellyd. Heidi brænder for at synge med alle aldre lave fællessang og særligt at mærke energien og glæden som er i gospelgenren. 

Arrangementet er blevet til i samarbejde med Favrskov Bibliotekerne. Billetter kan købes her.