
Halloween-koncert

Baggrund for koncerten
Hvert efterår holder vi i samarbejde med Favrskov Musikskole og kommunens folkeskoler en stor halloweenkoncert. I tiden op til koncerten arbejder klasserne med udvalgte halloween sange i den ugentlige musikundervisning, som de optræder med på en stor, fælles koncertdag akkompagneret af musikskolens lærerband.
Fælles kor-øvedag
Alle klasser mødes til en fælles øvedag dagen før koncerten. På koncertdagen afholdes generalprøve hvor eleverne øver numrene med musikskolens lærerband. Efterfølgende er der koncert for elever og lærere fra skoler og/eller daginstitutioner i området. Om aftenen holdes der koncert for elevernes familier.
Forberedelse
Inden forløbet starter mødes musiklærerne fra skolerne med en korlærer fra Musikskolen, der gennemgår sange, korstemmer samt evt. fagter. Eleverne arbejder med sangene i 6-8 uger.
Formål
At skabe fællesskab på tværs af skoler og at skabe forståelse for vigtigheden af at samarbejde i en gruppe for at nå et fælles mål. Forløbet skal desuden give eleverne en grundlæggende viden om kroppen, stemmen samt en begyndende forståelse af korsang.
Der afholdes to koncerter for kormedlemmernes familie. Link til køb af billetter sendes op til koncerten.
Ønsker du at engagere dig i Sangkraft Favrskov, kan du kontakte os på telefon: 23 41 74 53 eller mail: kontakt@sangkraftfavrskov.dk