Sange med Mødre

At blive mor er en af de største forandringer, man kan gennemgå. For nogle er denne overgang sværere end for andre.

Sange med Mødre er et fællesskab for gravide og nye mødre, hvor der er plads til at sætte tempoet ned og være sammen med andre i samme livssituation. Gennem sang og vejrtrækning skaber vi ro, nærvær og trivsel i overgangen til moderskab. Tilbuddet kan være særligt relevant for dig, som oplever, at graviditeten eller den første tid som mor er forbundet med bekymringer eller et behov for støtte.

I Sange med Mødre mødes vi i små grupper på maks. 10 kvinder med underviser Karen Holm, der er korleder og har bred erfaring med at arbejde med kunst og kultur som redskaber til bedre trivsel.

Vi har sangen i fokus. Men du behøver ikke have erfaring med at synge. Her handler det om at bruge sangen som redskab til at sætte ord på følelser og stemninger – også når de bliver store og svære.

Med sangen skaber vi et frirum, hvor vi giver dig mulighed for at komme ned i kroppen og ind i vejrtrækningen. I fællesskab synger vi sange, der er målrettet dig. I forløbet for gravide laver vi også fødselsforberedende vejrtrækningsøvelser.

Forløbene strækker sig over 12 gange á en times varighed.

Du kan se  i vores kalender, hvornår vi har nye forløb. 

  •  

Find vej:

Vi holder til i Kulturhuset Sløjfen på Evald Tangs Allé 45. I videoerne herunder kan du møde vores sanglærer Karen og se lidt om parkeringsmuligheder.

 

Tilmelding:

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt forløbet er noget for dig, er du velkommen til at drøfte det med din jordemoder/sundhedsplejerske

Du kan tilmelde dig ved at skrive til projektleder Elise Kokholm på: eliko@favrskov.dk. 

 

Spørgsmål?

For spørgsmål vedr. undervisningen og indhold, kontakt underviser Karen Holm på
mail: karenfraholmen@gmail.com / Tlf: 50599955

 

Læs mere om Sange med Mødre her:
https://sangemedmoedre.dk