Kor-voksne

Kom og vær med når Sangkraft Favrskov dette efterår hylder kommunens lokale kor og åbner dørene til to fælles korkoncerter i hhv. Hammel og Hadsten.

Her skal vi høre et udpluk af kommunens kor, opleve deres mangfoldige kunstneriske udtryk og få indblik i deres repertoire. Udover korenes bidrag skal vi synge et par fællessange, hvor alle får mulighed for at stemme i.

Måske er du nysgerrig og vil gerne selv synge i kor? Så har du nu muligheden for at høre og møde dem, der kan være dit kommende sangfællesskab!

Sangkraft Favrskov arbejder for at udbrede sang og sangglæde. Vi vil gerne give flere mulighed for at opleve sangen i fællesskabet og fællesskabet i sangen, og derfor er vi meget glade for at korene vil være med til at give jer denne oplevelse!

Vi glæder os til at se både dem og jer, når vi mødes til en aften i godt selskab med sang og kormusik i øregangene.

Fælles korkoncert i Hammel

Tirsdag d. 24. oktober kl. 19.00 i Inside

Fælles korkoncert i Hadsten

Onsdag d. 22. november kl. 19.00 i Sløjfen

Når vi synger sammen – hører vi sammen!

Sangkraft Favrskov