
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sange på klimavandring

Sangkraft Favrskov og Favrskov Kommune inviterer denne forårsaften til klimavandring ved naturen omkring Kollerup Mølle med sangbogen i lommen.
Sange og natur hører uløseligt sammen, og nu har sange om klimaet også vundet indpas i de danske sangbøger. Sangkraft Favrskov inviterer igen i år på syngende klimavandring sammen med naturvejlerne Andrea Høj Plejdrup og Vibe Søndergaard Jensen. Denne forårsaften bliver vi ledt ud på en 1,5 km. vandretur i naturen omkring Kollerup Mølle, hvor vi skal høre om, hvordan man arbejder på at beskytte området og dens fauna mod klimaforandringerne. Undervejs stopper vi op og synger nye og gamle sange fra Højskolesangbogen med natur og klima som tema.
Alle er velkomne og arrangementet er gratis – men tilmelding er nødvendig. Medbring gerne egen kaffe og en bid mad i rygsækken. Vi glæder os til at synge og opleve naturen med jer!
Højskolesangbog kan lånes og udleveres ved mødestedet. Medbring gerne din egen, hvis du har den 19. udgave.
Du tilmelder dig ved at købe en (gratis) via linket på denne begivenhed.
Ønsker du at engagere dig i Sangkraft Favrskov, kan du kontakte os på telefon: 23 41 74 53 eller mail: kontakt@sangkraftfavrskov.dk